VU København ’’vælter’’ VU Roskildes julefrokost

Julen nærmer sig og dermed også alle de mange VU julefrokoster der findes i december måned. Christian Stærmose og Stinne valgte at vise VU Københavns flag til VU Roskildes julefrokost lørdag d. 11 december.

 

VU Roskilde havde valgt at holde deres julefrokost i kælderen på Holbækvej og glimtene fra jule guirlanderne i loftet og den smukke mistelten lavet i gran prydede også lokalet og gav en dejlig jule stemning.

Stemningen var da også præget af en forventning om en god julemiddag og ikke mindst snaps, og her levede VU Roskilde også op til forventningen. Der blev startet ud med fine taler, og Soduko reglerne fra Århus julefrokost blev da også kort nævnt, da disse åbenbart var godt kendt af nogle af de tilstedeværende. Stærmose og Stinne havde fået VU Holbæk drengene til bords og der blev flittigt talt og diskuteret fodboldkampen imellem Real Madrid og Barcelona samme aften, samt Morten Londs tidligere passion for DSU. Hjemmefra havde Stærmose og Stinne aftalt, at de i Roskilde skulle vise, hvordan man drak snaps på ordentlig Københavner manér, så der blev lagt hårdt ud ved bordet allerede før den første lækre mad kom på bordet.

 

Undervejs blev der sunget sange, som der kun kan forventes til en VU julefrokost, men der var ved VU Københavns og Holbæks bord en smule skuffelse over, at Ponte manglede i sanghæftet. Denne skuffelse blev dog hurtigt fjernet da VU Roskilde havde valgt at skrive en fin julesang til melodien ’’Søren Banjomus’’, som selv VU’s egen sangskriver Lars Friis Farsøe og nok også Bertel Haarder kunne være værdig. Snapsedrikningen fortsatte under hver sang, og sangene blev da også sunget højere og højere for hver nye sang der blev sat i gang. Stærmose og Stinne havde da også fået hældt en god sjat snaps på Holbæk drengene og de havde muligvis også fået en smule snaps indenbords selv, da aftenen sluttede tidligt for både Stærmose og Stinne.

 

VU København væltede i bogstaveligste forstand til VU Roskildes julefrokost og ser frem til VU Roskilde vælter til VU Københavns julefrokost lørdag d. 17 december.