Da jeg for to år siden meldte mig ind i VU, var det for ”politikkens skyld”. Det var egentlig ikke for at udvide mit netværk, gøre erfaringer med lokalforeningsarbejdet eller feste igennem – det var noget der fulgte med helt af sig selv. Aldrig havde jeg troet, at jeg to år efter med glæde ville booke min uge op med tirsdagsmøder, kampagner, organisationsarbejde, fester og kurser. Men det er hvad du risikerer, når du melder dig ind i VU København – at du bliver hevet ”all in”. For uanset om du kommer for fyrernes og den billige bar skyld, for at skabe et liberalt netværk eller for at diskutere det seneste politiske udspil – så er der plads til dig. Der er altid gang i tusindvis af projekter og arrangementer, du kan være en del af, om det så er en stemme i et læserbrev i medierne, planlægningen af næste arrangement, en hed diskussion eller en afslappet snak over en bordfodboldskamp. For VU København er ikke kun politik – den er alt det vi synes er fedt!